Der findes mange forskellige definitioner, på hvad magt egentlig er. Men fælles for dem alle er at der altid er flere parter involveret. Der vil værer en person/gruppe, som ønsker at påvirke en anden person/gruppe. Der er altså tale om at de alle har relationer mellem grupper eller personer. 

Der kan tales om at magten har tre forskellige ansigter. 

 

 

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

Magtens første ansigt er at få en person eller gruppe til at gøre en bestemt ting, som der ikke ville værer sket uden en personen med magten havde været involveret. 

 

Ved magtens andet ansigt, er magten ikke synlig, hvilket betyder at konflikten er skjult. De personer der udøver magten har kontrollen over den politiske dagsorden, og er med til at bestemme hvilken emner der skal på den politiske dagsorden. 

 

Magtens tredje ansigt sker når der bliver gjort brug af manipulation. Det vil sige at alle ikke har adgang til alle informationer, hvilket kunne værer skjulte dagsordner, hensigter. Det vil altså sige hvor at den person, der besidder magten ikke spiller med åbne kort.

​

Kilde: Kaspersen, L., & Loftager, J. (2009). Klassisk og moderne politisk teori. København: Forfatterne og Hans Reitzels Forlag.

​

​

 

Forskellige magttyper

​

Indirekte magt: Magtform, hvor man får nogen til at gøre noget uden at sige det direkte til dem eller tvinge dem til at gøre det.

 

Direkte magt: Magtform, hvor nogen får en anden til at gøre noget, hun ellers ikke ville have gjort. Hvis læreren siger til en elev, at hun skal gå ned på kontoret, og eleven gør det, er der udøvet direkte magt.

 

Bevidsthedskontrollerende magt: Magt, der består i at påvirke, hvordan folk tænker om noget. Reklamer kan virke som en bevidsthedskontrollerende magt. Nyhedsmedier kan også udøve bevidsthedskontrollerende magt. Politikere udøver bevidsthedskontrollerende magt ved at kommunikere en bestemt opfattelse af en sag.

 

Strukturel magt: Magtform, hvor det ikke er en person, der ”gør noget” for at udøve magt, men hvor personer handler på en bestemt måde, fordi ”det skal man bare” inden for den struktur, man er i, fx en virksomhed. Det kan også være i skolen, hvor det er strukturen, der bestemmer, at man skal møde på et bestemt tidspunkt og sidde ned ved borde."

​

Kilde: http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/Samfundslex/D/Direkte_demokrati.aspx