Det var de nationalliberale ledere D.G. Monrad og Orla Lehmann, der skal et forfatningsudkast, selvom disse ministre ikke var medlemmer af Den Grundlovgivende Forsamling. Forfatningsudkastet blev fremlagt til forhandling. Her blev det valgrettens udstrækning, der længe delte vandene, men i sidste instans opnåedes der bred enighed om et kompromis med almindelig valgret til en rigsdag med to kamre.  Vælgerkorpset for begge kamre blev det samme, nemlig alle uberygtede mænd over 30 med egen husstand, der ikke nød eller havde nydt fattigunderstøttelse eller havde mistet rådighed over eget bo. Valgene til Landstinget blev indirekte, og valgbarheden var begrænset til økonomisk velbjergede mænd over 40 år. Heri lå garantien for et besindigt og ansvarligt førstekammer, der om nødvendigt kunne afbalancere overilede beslutninger i Folketinget, hvortil alle uberygtede mænd over 25 var valgbare. Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget med solidt flertal i Den Grundlovgivende Forsamling den 25. maj 1849 og underskrevet af Frederik 7. den 5. juni samme år. 

Med grundloven blev Danmark et konstitutionelt monarki med en Montesquieu-inspireret tredeling af magten og en sikring af de traditionelle borgerlige frihedsrettigheder. Den udøvende magt lå hos kongen (der regerede gennem ansvarlige ministre), den lovgivende magt lå hos kongen og den folkevalgte rigsdag i forening, og den dømmende magt lå hos domstole med uafsættelige dommere.

I Junigrundlovens første kapitler beskrives kongehuset og arvefølgen samt rammerne for kongens (og hans ministres) udøvende magt. Derefter gennemgås principperne for den lovgivende magt, herunder valgene til rigsdagens to ting, og for lovgivningsprocessen, ikke mindst behandlingen af finansloven. Den dømmende magt behandles i kapitel 6 og den evangelisk-lutherske folkekirke i kapitel 7, der samtidig understreger borgernes fulde religionsfrihed. Herudover omhandler resten af grundlovens 100 paragraffer især en række klassiske frihedsrettigheder som forbud mod vilkårlig fængsling, ejendomsrettens og boligens ukrænkelighed samt trykke-, forenings- og forsamlingsfrihed. Nævnes skal også ubemidlede borgeres ret til fri undervisning og offentlig understøttelse samt liberalismens mærkesag i opgøret med privilegiesamfundet: "Alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skulle hæves ved lov".

​

​

https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/grundloven-1849/