menu

Da Danmark den 5 juni 1849 for grundloven, bliver demokrati en realitet. Dog er det langt fra alle hvor som får mulighed for at deltage i demokratiet, da der var flere folkegruppe der var ikke havde fået stemmeret, i folkemunde bliver det kaldt de syv F’er. 

• Fruentimmer

• Folkehold, også kaldet tjenestefolk

• Fattige

• Fjolser

• Forbryder

• Fallenter

• Fremmede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette afsnit vil der værer et fokus på hvordan kvinderne fik deres stemmeret.

En af de første kvinder som undre sig over kvindernes manglende valgret var Mathilde Fibiger, da hun i 1851 udgiver bogen Clara Raphael - 12 breve. Bogen bliver udgivet under et pseudonym, og kritisere mænds ret til at undertrykker kvinder. Bogen skaber en stor debat, udgivelsen medfører også at hendes familie valgte at slå hånden af hende. 

I 1871 bliver dansk kvindesamfund stiftet, af Fredrik og Mathilde Bajer. Formålet med stiftelsen, var at kæmpe for kvindernes rettigheder i familien, samfundet og staten.  I 1885 kommer der endnu en forening på banen nemlig Kvindeligt arbejderforbund som kæmper for bedre arbejdsvilkår og højere løn. Til trods for at de to foreninger havde forskellige mærkesager. havde de dog det tilfælles at de begge kæmpede for kvindernes forhold og kvindefrigørelse, og en øget selvstændighed blandt kvinderne. 

I 1886 blev der første gang fremlagt et forslag om kvindernes ret til at stemme ved kommunalvalget. Manden der stod i spidsen for det var den tidligere nævnte Fredrik Bajer. 

Kvinderne får dog først valgretten til kommunalvalg i 1908, og kan derfor stemme for første gang i 1909. Kommunalvalgene banede vejen for valgretten i 1915, til kvinderne og tjenestefolkene. Da kvinderne i 1918 havde mulighed for at stemme valgt 67,7 % af kvinderne at stemme, hvilket må ses som et ganske flot resultat.

​

​

​

https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-21-kvinders-valgret

https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/03/Kvinders-valgret-_NetPDF-5.pdf