For at kunne forstå hvad kanslergadeforliget er, bliver vi nød til at få et indblik i hvad det udsprang af. 

Allerede i 1920'erne var Danmark i økonomiske problemer, men efter børskrakket i New York år 1929, også kaldt krakket på wall street, faldt værdien af den danske krone. Krakket på wall street skabte en økonomisk krise på verdensplan, og det fik effekt på både demokratiet og økonomien i hele verden, da man flere steder så, at lande der ikke havde demokrati formåede at komme bedre igennem krisen. 

I Danmark havde de anti-demokratiske partier ikke nok tilhængere til at blive valgt ind i Rigsdalen, på trods af de gjorde ekstra opmærksom på sig selv. Derfor bevarede Danmark demokratiet og det var Socialdemokratiet der stod i spidsen med statsminister Thorvald Stauning. 

Grundet den økonomiske krise, var der også store problemer på arbejdsmarked i Danmark. I begyndelsen af 1930'erne var arbejdsløshedsprocenten steget til over 30%. Arbejdsgiverforeningen havde varslet med en lockout for at gennemtvinge en sænkning af lønnen med 20%. Men en sådan lockout ville kun skade den danske økonomi yderligere og skabe flere arbejdsløse. Landbruget havde også problemer i det værdien af den danske krone var faldet.

Alle disse problemer fik Statsminister Stauning til at lave et forslag i folketinget om strejkeforbud, lockoutforbud og forlængelse af aftalerne om arbejdernes løn. Men det krævede at Venstre eller Det Konservative Folkeparti ville bakke op. Derfor opstod Kanslergadeforliget. 

Statsminister Stauning boede på Kanslergade 10, og det var her en 18 timers lang forhandling mellem Venstre og Socialdemokratiet fandt sted den 29. januar 1933. 

På forliget blev man enige om:

• En devaluering af kronen over for det engelske pund på ca. 10 %. Det ville øge landbrugseksporten – og det var i Venstres interesse. Til gengæld gik Venstre med til en forlængelse af overenskomsterne og et forbud mod arbejdsstandsninger. 

• Regeringen fik en kraftig forøgelse af statens tilskud til arbejdsløshedsunderstøttelse. Til gengæld blev Venstre lovet en lettelse af landbrugets renteforpligtigelser. 

• For at få gang i hjulene blev der aftalt, at staten gav tilskud til håndværk, fiskeri og gartneri. Byggeri og anlægsvirksomhed skulle skubbes i gang med lån, og der skulle findes ordninger, der gavnede de økonomisk trængte landbrug. 

• Der blev aftalt en gennemgribende socialreform 

• De mange og store nye offentlige udgifter skulle finansieres gennem skatter og afgifter, der især blev pålagt de højeste indtægter. 

Kanslergadeforliget blev et klassisk eksempel på et samarbejdende folkestyre, da de her viste at løse en krise på trods af politisk uenighed.   

​

​

​

Kilder:

http://www.dethistoriskeoverblik.gyldendal.dk/pdf_kanon/Kanslergadeforliget.pdf

 

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/