I 1992 opstod der en mulighed for et Europa hvor de største østeuropæiske stater kunne blive medlem af EF. Det gjorde at traktaten om Den Europæiske Union blev udformet. Den havde fokus på økonomisk politik, valuta og fri bevægelighed af økonomi, mod at Europa Parlamentet fik større del i at lave love der skulle gælde nationalt. Alle 12 daværende lande skulle stemme ja, for at traktaten kunne træde i kræft, men da det kom på valg i Danmark, stemte vælgerne nej. Dette gjorde at alle 12 landes arbejde med traktaten gik i stå. For at løse problemet gik flere af de danske partier sammen om at lave et forbehold til dele af EU-samarbejdet, det blev kendt som "de fire forbehold" og omfattede et nej til en fælles valuta (euroen), et nej til unionsborgerskab, et nej til fælles forsvarspolitik, og et nej til det retslige samarbejde, som omfatter indvandringspolitik. 

Aftalen blev fremsat på Edinburgh-mødet og endte med at give Danmark et forbehold til traktaten som de andre lande ikke havde. Dette forbehold fik flertal ved en folkeafstemning i 1933 og aftalen om et medlemskab med disse forbehold kom til at hede Edinburgh-aftalen. 

 

Kilde: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-maastricht-traktaten-de-foerste-tre-artikler/